Boringen

 

Den boring, som Balka Strand Vandværk benytter, blev boret og etableret i 1980. Boringen er 43 meter dyb og går gennem de såkaldte "grønne skifre" – et relativt kompakt lag med begrænset vandindhold – og videre cirka 15 meter ned i Balka-sandstenen. Vandet tilstrømmer boringen fra sprækker i sandstenen.

Vandet er middelhårdt og af samme type som vandet fra Smålyngsværket, der i 2019 blev kåret til Danmarks mest velsmagende vand. Efter oppumpning beluftes vandet og filtreres gennem et sandfilter på vandværket, før det distribueres til ledningsnettet.

Boringen leverer rigelige mængder vand og kan selvstrømme med en kapacitet på mellem 80 og 100 m3 pr. døgn. I 2019 blev boringen inspiceret ved indvendig fotografering i hele dens længde, og den blev vurderet til at være i meget god stand. Samme år blev der også installeret en ny grundvandspumpe.

Borerapport klik her.