Regulativ
Opdateret vandregulativ gældende fra 1. januar 2026 for almene vandforsyninger på Bornholm - klik her
Kun gældende indtil 31. december 2025 - Læs Balka Strand Vandværks Regulativ her.
Vandregulativet er opdateret efter afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet og gælder fra 1. januar 2026. Opdateringen ændrer ikke vores praksis, da det mere er præcisering af, det vi også gør i dag. Vi vil her nævne 3 af de væsentlige præciseringer.
Ændringerne kort:
§5.4 - Ubenyttede ejendomme - Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom uden vandforbrug ved forsyningsledningen. Og kan pålægge ejeren et gebyr for afbrydelse og reetablering af stikledningen. Se vores takstblad.
Eksempel: Hvis du ejer et hus, som står tomt i længere tid uden vandforbrug, kan vandforsyningen lukke for vandet. Hvis du senere har behov for vand igen, så betaler du for at få vandet tilsluttet.
§8.1.8 - Arbejde på ejerens bekostning - Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ejers vandinstallationer og kan pålægge ejer udbedring, hvis ejer forsømmer sin forpligtelse. Vandforsyningen kan orientere Kommunalbestyrelsen, hvis der efter et tilsyn konstateres forsømmelse.
Eksempel: Hvis vandforsyningen er ude for at lave et eftersyn og opdager, at der er en vandhane på din grund, ikke er tæt, så er det ikke vandforsyningen, der griber ind. De giver i stedet kommunen besked, da det er kommunen, der har ansvaret.
§9.3 - Placering af afregningsmålere - Afregningsmålere anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring og sådan, at den er beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion.
I tilfælde, hvor afregningsmåleren af hensyn til installation, aflæsning eller vedligeholdelse af måleren ikke kan placeres i en bygning, anbringes måleren i en målerbrønd på jordledning efter forsyningens anvisning.
Måleren skal under alle omstændigheder være let at aflæse og udskifte.
Målerbrønden skal placeres ca. 1 meter inden for skel.
Kommentar: Måleren er vandforsyningens ejendom, og den skal være let tilgængelig for os. Balka Strand Vandværk har de sidste 10-12 år haft den politik, da vi har mange sommerhuse og flexboliger, med ejere som bor udenøs, at senest ved ejerskifte, så skal en måler flyttes ud i en frostfri målerbrønd, da det bl.a. er hensynet til installation, aflæsning og vedligeholdelse.
Du kan læse mere om det her på hjemmesiden under fanen 'Vedtægter'.